Stadigt flere landmænd går sammen med deres naboer om at skabe bedre forhold for vildt og natur via et markvildtslav.

- Vi oplever en stor interesse fra landbruget. Når en landmand først hører, hvor lidt der skal til - og hvor stor en forskel for natur og jagt han kan skabe via et markvildtslav, slår han til, siger formanden for Danmarks Jægerforening, Claus Lind Christensen.

Hvor der sidste år var ca. 35 markvildtslav i Danmark, regner Danmarks Jægerforening med at nå op på i ca. 100 i løbet af 2014.

Mere af det hele med et markvildtslav

Danmarks Jægerforening (DJ) leder projekt Markvildtslav i samarbejde bl.a. L&F og Danmarks Naturfredningsforening. Og jo flere markvildtslav - jo bedre for naturen, forklarer formanden.

- Markvildtslavet sikrer bedre forhold for markvildt som f.eks. agerhøns i landbrugslandet. Men med den fine sidegevinst, at der hvor lavene er, er der samtidig en generel større biodiversitet, dvs. flere insekter, sommerfugle, firben og bier, siger Claus Lind Christensen.

Agerhøns og harer er pressede på landet

Et markvildtslav er et område på mellem 1.000 og 1.500 ha., hvor landmænd går sammen om bl.a. at overvåge vildtet, registre naturværdier og måle på effekterne af diverse tiltag på deres marker.

Større enheder, færre læhegn, tekniske normer i støtteordninger osv. har presset bestanden af agerhøns og harer i landbrugslandet så meget, at Naturstyrelsen har lavet særlige forvaltningsplaner for dem. Via markvildtlavene hæver vi bestandene. Særligt af agerhøns, for de er en helt nødvendig ’indikatorart’, siger Claus Lind Christensen.

Formanden for Danmarks Jægerforening forklarer, at findes der agerhøns på markerne, vil der typisk også være flere af alle mulige andre dyr – lige fra insekter og bier til ræve og råvildt.

Læs også: Tema om naturpleje

Design dine naturvenlige områder

Én af måderne at få markvildtslavet til at fungere er, hvis landmændene bruger særlige frøblandinger til f.eks. insektvolde, vildtstriber og diger, forklarer rådgiver og salgskoordinator for vildtafgrøder hos DLF-Trifolium, Søren Knigge.

- Landmændene beslutter, om de vil arbejde for mere fuglevildt, markvildt, bier eller en mere all-round indsats over flere år. Og vi leverer de frøblandinger og den vejledning, der giver de rette planter, blomster og frø, siger han.

LÆS OGSÅ: Biavlsforening: Brug penge på bier, ikke forskning

Mere salg af markvildtafgrøder og flere demonstrationsparceller 

DLF-Trifolium har tæt kontakt til landmændene i det daglige og oplever, at der er stor interesse for at stifte markvildslav og pleje naturen og vildtet.

Salget af markvildtafgrøder er allerede næsten 40 pct. højere end ved samme tid i 2014. Desuden får DLF-Trifolium stadigt flere henvendelser fra landmænd, landboforeninger og forhandlere, der vil have salgskoordinatoren ud at holde foredrag om, hvad de kan gøre.

- Det er utrolig positivt og god signalværdi, at både landmænd og jægere tager ansvar for at pleje den natur, de arbejder og færdes i, siger rådgiver og salgskoordinator for vildtafgrøder, siger Søren Knigge.

På grund af den stigende interesse udvider DLF-Trifolium i år sine demonstrationsarealer med markvildtafgrøder, fra et til tre. Arealerne findes i Jylland og på Sjælland og åbner i august og september.