“Jeg tror, at protein fra insekter bliver et supplement til mælkeproteinet i fremtiden, men det vil ikke være en konkurrent til hverken mælken eller osten,” mener konsulent Lars-Henrik Lau Heckmann, Teknologisk Institut.

Sammen med en række kolleger stod han for nylig bag en konference på Teknologisk Institut i Aarhus, hvor forskere og fødevareproducenter drøftede de teknologiske og forretningsmæssige muligheder for insektlandbrug.

LÆS OGSÅ Snart får du insekt i din pølse

Insektfarme vokser eksplosivt

Både forskningen og etableringen af insektfarme vokser eksplosivt i disse år, konstaterer Lars-Henrik Lau Heckmann og forklarer:

“Insektbiomasse har et højt indhold af protein, umættede fedtsyrer og mineraler. Samtidig kan insekter med et lavt forbrug af plads, vand og energi udnytte madrester og biprodukter fra fødevareproduktion og omdanne det til højværdi-protein med en meget lav belastning af miljøet."

Han tilføjer, at biomassen kan bruges til såvel foder og fødevarer som til nonfood-produkter inden for kemisk industri eller biobrændsel, hvis man finder en rentabel teknologi til at fraktionere de forskellige indholdsstoffer.

En væsentlig årsag til ’insektinteressen’ er, at efterspørgslen på protein ifølge FAO vil stige med 70 pct. frem mod 2050 i takt med, at verdens befolkning når op på ni mia. mennesker. Det afføder et behov for at udnytte de eksisterende råvarer og restprodukter bedre. En rapport fra FAO (2013) konkluderer, at insekter er en realistisk løsning på fremtidens proteinmangel.

Fremtiden er lige om hjørnet

I dag spiser to mia. mennesker insekter som en del af deres kost. Primært i Asien, Afrika og Sydamerika, hvor hele 2.000 forskellige insektarter er i spil. Alene i Thailand findes 20.000 insektfarme, men også i Europa produceres insekter.

Lige nu er det i EU tilladt at bruge insekter i foder til kæledyr og mink, mens det i fx Holland, Belgien og UK er tilladt at tilsætte insekter til fødevarer.

”Fra mange brancher er der pres på for at få lempet reglerne, så man kan anvende insekternes potentialer. Jeg forestiller mig, at der allerede i 2015 bliver åbnet op for at bruge insekter i foder til fisk, kylling og svin, men min vurdering er, at der vil gå op til fem år, før de ernæringsmæssige, teknologiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske udfordringer er afklaret, og vi for alvor vil se insekter som tilsætning i vores fødevarer," siger Lars-Henrik Lau Heckmann.

LÆS OGSÅ Billedserie: På madeventyr i Beijing

Mulige blandingsprodukter

”Som mejerivirksomhed er vi ikke interesseret i at udvinde protein af insekter, men vi ser ikke denne kilde som en konkurrent til mælkeproteinet”, kommenterer Senior Innovation Manager i Arla Foods Ingredients Group P/S, Henrik Jørgen Andersen.

”Verden står over for en udfordring med en voksende befolkning, hvor mængden af protein bliver en begrænsende faktor. Derfor ligger der meget fornuft i at kigge på alternative proteinkilder, og umiddelbart er protein fra insekter en god kilde med en god aminosyre-sammensætning. Hvis man kan udvinde proteinet økonomisk rentabelt, giver det bestemt mening,” fastslår innovationschefen.

”Blandingsproteinprodukter indeholdende fx mælke-, insekt- og/eller planteproteiner er en oplagt mulighed, indledningsvis i nødhjælpsprodukter og billige og sunde, proteinrige fødevarer til udviklingslandende,” mener han og tilføjer, at Arla Foods allerede arbejder med og fremstiller blandingsproteinprodukter.

”Der er et kæmpebehov for at finde nye løsninger, og vi vil gerne bidrage med viden omkring fremstilling af proteinrige fødevarer, hvor vi via mælkeproteiners gode funktionelle og ernæringsrige egenskaber kan co-udvikle fremtidens smagfulde og sunde blandingsproteinprodukter,” siger Henrik Jørgen Andersen.

 


Tagget med Bæredygtighed, Fødevareforsyning, Klima, Mejeri