Køer på græs, og grise, der får lov til at vifte med hele haler i stedet for halve, er blandt de scenarier forbrugerne forbinder med god dyrevelfærd.

Fremtidens landmænd deler også denne opfattelse, men de kommende landmænd har i modsætning til forbrugerne et mere teknisk syn på dyrevelfærd - baseret på om tiltagene er effektive eller ej for bedriften. Det vil sige, om det giver en øget produktion, bedre mælk, kød og æg med mere.

Konklusionen fremgår af en ny rapport om dyrevelfærds rolle i undervisningen på de konventionelle landbrugsskoler. Rapporten er en del af et forskningsprojekt finansieret af Fødevarestyrelsens Videncenter for Dyrevelfærd.

”For landbrugsskoleeleverne er det også vigtigt, at dyret trives - dog ikke så meget for dyrets eget skyld, men fordi sunde dyr giver en bedre ydelse,” siger Inger Anneberg, postdoc ved Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, og en af forskerne bag den nye rapport.

Unge deler traditionelt syn på dyrevelfærd

Unge landmænd forbinder dyrevelfærd med produktion og økonomi, og det stemmer ifølge Inger Anneberg overens med det traditionelle syn på dyrevelfærd, konventionelle landmænd har, hvilket tidligere forskning har vist. Hun henviser bl.a. til et forskningsreview af Jan Tind Sørensen og David Fraser fra 2010.

Inger Anneberg forklarer, at opfattelsen til gengæld er ude af trit med den stigende forbrugerefterspørgsel efter fødevarer fra dyr, der har ’levet naturligt’.

LÆS OGSÅ Interessen for dyrevelfærd er eksploderet

Enighed om, at lidelse skal forebygges

”Landbrugsskoleeleverne tænker: ’Hvad skal det gøre godt for, hvis køerne har det godt nok indendørs?’,”

Peter Sandøe, KU

Landbrugsskolelevernes opfattelse af dyrevelfærd er ifølge medforfatter på rapporten om dyrevelfærd på landbrugsuddannelsen, professor Peter Sandøe fra Københavns Universitet, i overensstemmelse med ånden bag dyreværnslovgivningen: Der skal gøres det nødvendige for at sikre, at dyrene er sunde og raske - og fri for unødig smerte, angst og anden lidelse.

Forbrugerne er enige i ovenstående, men en stor del af dem lægger også vægt på andre forhold:

Køer på græs er et godt eksempel.

”Landbrugsskoleeleverne tænker: ’Hvad skal det gøre godt for, hvis køerne har det godt nok indendørs?’,” siger Peter Sandøe og stiller modsætningen op:

”Irma-segmentet går op i, at dyrene har frihed, og i markedsføringen af økologi og frilandskød er det også den naturlige adfærd, bl.a. i forbindelse med at dyrene er på græs, der føres frem som det bedste valg.”

Eleverne har en praktisk tilgang til dyrevelfærd

Forbrugerne ved generelt meget lidt om, hvordan dyrene faktisk har det.

Marianne Gregersen, LF

Professor Peter Sandøe forklarer, at de unge landbrugsskolelever til sammenligning typisk ikke afviser et indgreb som halekupering af grise, selvom det ikke er naturligt, og det kan være smertefuldt for dyret, hvis de mener, det er nødvendigt for at forebygge mere lidelse i form af halebid.

Eleverne ser generelt mere på det praktiske i forhold til at få produktionen til at fungere, end mange forbrugere gør.

Politikernes dagsorden i forhold til landbruget er i høj grad at sikre en effektiv og økonomisk rentabel produktion. Den dagsorden deler landbrugsskoleeleverne, men i modsætning til mange politikere ser de ikke et naturligt dyreliv som en vigtig konkurrenceparameter.

Forbrugerne mener på den anden side, at god dyrevelfærd er, når dyrene lever så naturligt som muligt, har tilstrækkeligt plads og er sunde og raske. Det viste en befolkningsundersøgelse fra Landbrug & Fødevarer i 2014.

Året før svarede 65 pct. af forbrugerne i en COOP-undersøgelse, at: ”Dyrene skal have plads til at udfolde sig naturligt.”

Mange misforståelser hos forbrugerne

Forbrugerøkonom Marianne Gregersen fra Landbrug & Fødevarer er ikke overrasket over, at der er en anden opfattelse af dyrevelfærd hos dem, der har deres daglige gang i staldene i forhold til forbrugerne.

”Forbrugerne ved generelt meget lidt om, hvordan dyrene faktisk har det. En tidligere undersøgelse fra L&F har vist, at flertallet eksempelvis tror, at slagtekyllinger går i bure, hvilket er en helt forkert antagelse,” siger Marianne Gregersen.

Hun mener dog heller ikke, man kan forvente, at en almindelig forbruger får sat sig ned og får helt styr på, hvad der op og ned inden for landbruget.

”Det kan være svært at forstå for en forbruger, at alternativet til noget, som forbrugerne oplever som unaturligt, kan være værre,” siger Marianne Gregersen.

LÆS OGSÅ Danskerne vælger dansk dyrevelfærd

Landbrugsuddannelsen hjælper til større forståelse

Post doc. Inger Anneberg fremhæver, at det er positivt, at skolerne har dyrevelfærd højt på dagsordenen. Det kan være med til at højne forståelsen mellem landmænd og forbrugere.

Rapporten viser, at undervisningen flytter en del elevers opfattelse.

”Undervisningen kan være med til at forklare, at ikke alle elever udelukkende tænker i økonomi, men også - om end i mindre grad, forstår velfærd som noget, der kan være nødvendigt for dyrets egen skyld. Flere elever går eksempelvis op i, at dyr skal have nok plads," siger Inger Anneberg.

Undersøgelsen fra Videncenter for Dyrevelfærd er lavet på baggrund af fokusgruppeinterviews og individuelle interviews kombineret med observationsstudier på fire landbrugsskoler. Økologiske landbrugsskoler har ikke været en del af projektet. Det kunne muligvis have givet andre resultater.

 


Tagget med Dyrevelfærd, Fødevareforsyning, Forbrug, Forskning, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Mejeri, Økologi, Økonomi, Politik, Skole, Sundhed, Sygdom, Vækst