Når der skal en cremet omgang vaniljeis på bordet, er det ikke givet, at ingrediensen vanilje kommer fra de velkendte sorte vaniljestænger, selvom der står ”naturlige aromaer” på pakken. I ingredienslisten kan vaniljesmagen hedde alt fra vaniljearoma, vanillin og ethylvanillin. Noget af det er såkaldte ”naturlige aromaer”, andet er ”syntetisk”.

Jan Grøndal, CEO i ingrediensvirksomheden Einar Willumsen, forklarer, at der er store forskelle på det, som kan ligne ubetydelige variationer i ord. Han mener, at det er ærgerligt, at det ikke er mere gennemskueligt for forbrugerne, hvad de forskellige betegnelser dækker over.

”Det er fuldstændig forskellige produkter, og alle fagfolk kan kende forskel, men det er rigtig svært for hr og fru Jensen at forstå forskellen på de forskellige typer af ingredienser. Industrien klapper sig selv på skulderen, men der er ingen, der læser på etiketten, og endnu færre, der forstår dem,” siger Jan Grøndal.

LÆS OGSÅ "Hvis vi forlader os på noget naturligt, så er vi i et eller andet omfang på den sikre side"

Naturlige aromaer kan komme fra en vaniljestang og fra træ

Aromastoffet vanillin bliver eksempelvis ofte brugt som alternativ til vanilje fra vaniljeplanten. Det kan være udvundet af eksempelvis bark, hvilket er den naturlige vanillin. Men det kan også være udvundet af mineralske råvarer. Så hedder det blot ”vanillin”. Og så findes der det syntetiske stof, der hedder ethylvanillin, der smager som vanillin.

I supermarkedet er det dog sjældent, at forbrugeren opfatter forskellen på de forskellige typer aromaer, mener Forbrugerrådet Tænks seniorrådgiver i fødevarepolitik, Camilla Udsen. Hun betvivler, at forbrugeren forstår, at naturlig aroma ikke behøver at komme fra eksempelvis mint eller vanilje, men kan udvindes af andre naturlige kilder, der kan give en lignende smag.

”Det er en vildledningsgråzone, fordi det ikke er vildledning i lovens forstand, men jeg frygter, at mange forbrugere misfortolker de naturlige aromaer til at være mere naturlige, end de er,” siger hun.

LÆS OGSÅ Milliardindustri på vej for mikrobielle løsninger

Nuværende definition er for elastisk

Camilla Udsen mener i højere grad, at definitionen af naturlige aromaer bør tage udgangspunkt i forbrugernes dag-til-dag opfattelse af, hvad naturligt er, nemlig forventningen om, at det kommer fra den konkrete fødevare.

”Det er en ret kompliceret definition, der er på, hvornår man må bruge definitionen naturlig. Vi så det helt klart gerne strammet op, så det var mere klart for forbrugeren, hvad aromaerne egentlig indeholder,” siger hun og betegner den nuværende regulering som ”for elastisk”

Forvirring får forbrugeren til at vælge dårlige fødevarer

Selvom virksomhederne overholder alle retningslinjer, når de gengiver ingredienser i ingredienslisten, så er der ifølge Jan Grøndal god grund til at forbrugerne finder ud af et kende forskel på de forskellige typer og kategorier af aromaer.

”Det ville være i alles interesse, at det er andet end pris, der presser konkurrencen om forbrugerne. Vi er selv skyld i, at vores fødevarer bliver ringere. Hvis vi nu havde en bedre forståelse af, hvad vi købte, ville vi også kunne forstå forskellen mellem en vaniljeis med vanilje og en med ethylvanilin. Hvis vi bedre forstod, hvad vi købte, ville vi vælge bedre fødevarer,” siger han.

Jan Grøndal pointerer, at det ikke nødvendigvis er et spørgsmål om sundhed fra naturlige ingredienser, men et spørgsmål om fødevarernes kvalitet.

LÆS OGSÅ Nyt ingredienscenter skal skabe stort samarbejde

Intet behov for at ændre lovgivningen

Selvom branchefolk ifølge Jan Grøndal er de eneste, der forstår, hvad de forskellige betegnelser for tilsætningsstoffer dækker over, så ser han ingen grund til at ændre lovgivningen.

”Det tog næsten 20 år at lave en aromalovgivning, som den er nu, så det er meget omstændeligt,” siger han og understreger, at han mener, der er blevet gjort et stort stykke arbejde for at komme her til, hvor vi er i dag:

”Egentlig er lovgivningen ret god, som den er. Problemet er, at vi ikke er uddannede som forbrugere til at gennemskue det. Det er rigtigt ærgerligt, for det er rigtigt og ærligt oplyst på langt de fleste deklarationer. Man burde sætte ind i skolerne, så børn fra starten bliver bedre rustet til at gennemskue forskellene på ingredienser og forstå deklarationerne.”

LÆS OGSÅ Svampe og bakterier sælger allerede i USA

Forbrugerrådet vil ændre definition af naturlig

Det er dog ikke en endelig løsning at overlade detektivarbejdet til forbrugerne, mener Camilla Udsen. Selvom det generelt er en god idé at uddanne forbrugeren til at gennemskue fødevaremærkning, så kan det ikke stå alene.

”Det skal ikke være en erstatning for at bruge ord som ”naturligt” i overensstemmelse med en almindelig opfattelse af et ord,” siger hun, og anerkender de udfordringer, der er forbundet med en klar definition af det naturlige:

”Det er lidt et ord, som du aldrig kan lave en hel præcis definition af, fordi det netop er sådan et plusord, der er en særinteresse i, og der er en stor industri i at producere aromastoffer, der er mange kommercielle interesser på spil.”

 


Tagget med Forbrug, Landbrug & Fødevarer, Mærkning, Sundhed