Overskriften på denne artikel kunne egentlig være et eksempel på det, medier og kosteksperter bør undgå i sundhedsdebatten - nemlig at forenkle, dramatisere og skræmme læserne.

Men der er forskel, påpeger Morten Elsøe, der er medforfatter på bogen ’Slut med forbudt - giv slip på den dårlige samvittighed og sig farvel til sundhedsstress’. Som coach oplever han oftere og oftere menneske med et angstpræget og problematisk forhold til mad på grund af de ofte meget sort/hvide- sundhedsbudskaber, der præger aviser, ugeblade, netmedier og sundhedsblogs.  

”Forskellen er, om der er sandhed i det, du beretter, eller ej. Så snart du eksempelvis unuanceret dømmer en fødevare som usund eller fedende, så tager du pr. definition fejl,” siger Morten Elsøe, der er kandidat i molekylær ernæring og fødevareteknologi.

LÆS OGSÅ Internettet er den nye kostvejleder (eksternt link – kristeligt-dagblad.dk)

"Tror de bliver usunde af at spise et stykke kage"

Jeg kan se elementer af madfrygt, hos alle de klienter jeg har.

Morten Elsøe, forfatter og coach

I sin konsultation møder Morten Elsøe Personen personen, der har taget skræmmeretorikken for gode varer: "Det kan jo være farligt at lade være". De tænker derfor på mad hele tiden, og nogle er decideret besatte af spise sundt.

Han møder også den overvægtige sundhedsforvirrede, der polariserer alle fødevarer i sunde og usunde, samt overspiserne der har en stærkt reduceret livskvalitet.

”Jeg kan se elementer af madfrygt, hos alle de klienter jeg har. Spiseforstyrret adfærd kan gradbøjes, hvor nogle er decideret spiseforstyrrede, mens andre har overbevisninger om forskellige fødevarers skadelige effekter, der forhindrer dem i at leve sundt” siger Morten Elsøe.

Det kan være personer, der tror, at de er blevet absolut usunde, hvis de har spist et enkelt stykke kage, eller forklarer, at kulhydrater også feder, selvom det er i frugt - for det har de læst.

”Der var en ung gut på 130 kilo, som gik til rådgivning hos mig. Han drak rigtig meget sodavand, så jeg spurgte ham, om han ikke kunne skifte til light sodavand, men hans moster sagde, at man fik kræft af det - derfor drak han sodavand med sukker,” siger Morten Elsøe.

LÆS OGSÅ Ekspert: Drop hysteriet om cola light - det bliver gjort farligere, end det er (eksternt link – b.dk)

Især unge piger har et usundt forhold til mad

Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade kan sagtens genkende tendensen. Foreningens generalsekretær, Steen Andersen forklarer, at kostvaner parret med mange især unger kvinders lave selvværd kan give risiko for en spiseforstyrrelse. 

Han forklarer, at hver femte unge pige i dag har et unaturligt forhold til mad, krop og vægt. Samtidig trives de piger, der er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse ofte dårligere end andre piger.

I efteråret 2016 viste en undersøgelse fra Børnerådet blandt 1.400 elever i 9. klasse, at 18 pct. af pigerne fortæller, at de ofte eller meget ofte er på slankekur. 11 pct.
af pigerne fortæller, at de har kastet op efter, de har spist. 18 pct. af pigerne fortæller, at det ofte eller meget ofte er nødvendigt for dem at følge en streng diæt eller overholde madritualer.

LÆS OGSÅ Diætist: Modediæter feder og forfører

Alle er i risikogruppen i dag

Steen Andersen fra Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade siger, at det er ønsket om succes, der får mange unge til at bruge meget tid på at tænke på mad, krop og motion. Hvor det tidligere var fotomodeller, balletstjerner og idrætsudøvere, der var særlige risikogrupper, er det nu alle. Det skyldes blandt andet den øgede personlige eksponering på sociale medier som eksempelvis Instagram.

”Det er én stor konspirationsteori, hvor vi ender op med et samfund, hvor nogle mennesker synes, det er vanvid at stole på mennesker, der rent faktisk ved, hvad de snakker om.

Morten Elsøe

Ifølge Steen Andersen, ser man oftere folk med ortorexi. Der er ikke en anerkendt spiseforstyrrelse, men en tilstand, hvor man er så fokuseret på mad og sundhed, at man bruger meget tid på at planlægge, hvad man skal spise, selv tager mad med ud, spiser ensidigt og måske ender man med at isolere sig socialt.

Han kritiserer, at hvilken som helst ekspert i dag kan komme i medierne. Der er en form for 'lemmingeffekt', fordi folk tror på, hvad der bliver sagt og løber med.

”Det er fint at spise sundt, men det har udviklet sig til noget helt andet, når børn helt ned i børnehavealderen eksempelvis ikke vil spise spegepølse, fordi deres mor har sagt, at det er for meget fedt i,” siger Steen Andersen og peger på de mange kostdiller og slankekure, der vinder frem.  

LÆS OGSÅ Brug for flere kvalificerede ernæringseksperter i medierne

Sundhed handler altid om mængder

Bloggere, der kan virke troværdige, men ikke har en ernæringsfaglig baggrund, er tit med til at skubbe til folks opfattelser af, hvad der er sundt eller ej, mener Morten Elsøe. Sammen opstår en stemning af, at industrien er utroværdig, og hvis industrien arbejder sammen med forskningsverden, så bliver forskerne også utroværdige.

”Det er én stor konspirationsteori, hvor vi ender op med et samfund, hvor nogle mennesker synes, det er vanvid at stole på mennesker, der rent faktisk ved, hvad de snakker om,” siger Morten Elsøe.

Han mener bestemt, at man skal advare mod ting, der rent faktisk har en negativ effekt, men så sort og hvidt er det ikke altid. Når det handler om fødevarer, skal man altid tale om mængder, alt andet er unuanceret skræmmeretorik – og vi er nødt til at uddanne folk til ikke at falde for det:

”Snickers og sodavand kan faktisk være sundhedsfremmende for en anorektiker, der er ved at dø af underernæring,” sier Morten Elsøe og uddyber:

”Du kan også dø af at drikke seks liter vand på tre timer. Skal vi så skrive, at vand slår ihjel? Selvfølgelig ikke”. 

LÆS OGSÅ Ekspert: Falktofts kontroversielle udmelding om mælk er problematisk (eksternt link – mx.dk)

 


Tagget med Forbrug, Sundhed, Sygdom