”Feministmor er ikke skuffet. Feministmor er vred! Og det samme er feministynglet," lød slutningen på en svada, som tidligere bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund, Ulla Tornemand, for nylig smed på Facebook.

Årsagen til harmen var, at hun havde opdaget, at det i Danmark er ulovligt at sætte modermælkserstatning på tilbud, fordi man frygter, at det vil kunne lokke nybagte mødre til at opgive amningen.

Bruger hver måned 1.500 kr. på modermælkserstatning

Jeg ved godt, at det koster at have børn, men jeg synes, der sker en skævvridning, når man ikke må sætte modermælkserstatning på tilbud, som man må med andre produkter.

Ulla Tornemand, Dansk Kvindesamfund

Loven, der trådte i kraft i 1993 har sin baggrund i ”International Code of Marketing of Breast-milk Substitutes” fra WHO, der blev udarbejdet for at beskytte og fremme amning verden over. Baggrunden var, at frekvensen for antallet af kvinder, der ammer, var begyndt at falde i mange dele af verden og for at forebygge alvorlige følger med fejlernæring af spædbørn, opfordrede myndighederne medlemslande til at regulere og se på markedsføringen af modermælkserstatninger, fordi myndighederne mente, det var en del af årsagen til udviklingen.

Ulla Tornemand, der er enlig mor til to tvillingepiger på otte måneder samt en seksårig datter, bruger hver måned omkring 1.500 kroner på modermælkserstatning, fordi hun ikke selv er i stand til at amme. Hendes omkostninger vil stige efterhånden, som børnene bliver større og skal have mere mad indenbords.

Forsker: Vi ved ikke om lave priser får mødre til at opgive at amme

”Jeg ved godt, at det koster at have børn, men jeg synes, der sker en skævvridning, når man ikke må sætte modermælkserstatning på tilbud, som man må med andre produkter. Jeg synes, at hele præmissen i den her lovgivning er, at mødre kan lokkes til at droppe amningen, og at kvinder er irrationelle og styret af deres følelser. Man er derfor nødt til at lovgive sig ud af det, fordi kvinder ikke kan finde ud af at træffe de gode valg for sig selv og for deres børn,” forklarer hun.

Birger Boutrup, der er lektor i forbrugeradfærd og priser fra MAPP Centre (Research on Value Creation in the Food Sector for Consumers, Industry and Society) på Aarhus Universitet, er ikke bekendt med, at der er lavet noget forskning på området, så man ved ganske enkelt ikke, om lave priser på modermælkserstatning kan få mødre til at opgive at amme.

LÆS OGSÅ Forskere vil lave mælk som mor laver den

Opbakning frem for pris

Ulla Tornemand lyder, som om hun er en af de mere oplyste, men der er også en anden social kategori i Danmark, som måske godt kunne finde på at købe modermælkserstatning, bare fordi, det er på tilbud.

Karen Bøhrnsen, Privat jordemoder-praksis

Ulla Tornemand er overbevist om, at det ikke handler ikke om lovgivning, når mødre beslutter, om de vil amme eller ej.

”I Danmark ammer vi rigtigt meget, og det er ikke lovgivning om modermælkserstatninger, der får os til at lade være med at amme. Som jeg ser det, er der ikke opbakning nok til at amme. Vi sender i dag nogle gange førstegangsfødende hjem efter et døgn, og nogle gange er amningen slet ikke kommet i gang. Jeg har så mange eksempler i min omgangskreds på førstegangsfødende, der ikke er kommet ordentligt i gang med at amme,” erklærer hun.

Korrekt information spiller største rolle

Ammeekspert og jordemoder Karen Bøhrnsen er enig i, at nogle af de vigtigste parametre for, om kvinder vælger at amme er tilstrækkelig information. Hun driver en privat praksis, hvor hun konsulteres af mødre, der ikke føler, at det offentlige sundhedssystem kan give dem den fornødne viden om blandt andet amning.

”Oplysning og kompetent vejledning er sindssygt vigtigt. Det har vist sig, at flere ammer med succes, hvis de ved noget om amning i forvejen, og hvis de får den rette ammevejledning,” fastslår hun.

Karen Bøhrnsen er ikke i tvivl om, at alle ved, at amning er bedre for barnet end modermælkserstatning, men hun støtter alligevel den nuværende lovgivning.

”Ulla Tornemand lyder, som om hun er en af de mere oplyste, men der er også en anden social kategori i Danmark, som måske godt kunne finde på at købe modermælkserstatning, bare fordi, det er på tilbud,” mener hun.

LÆS OGSÅUden den rigtige mad og drikke dur hjernen ikke

Grænser for hvad producenterne må oplyse om modermælk

Lovgivningen gør det ikke kun dyrt at være en mor, mener Ulla Tornemand, der er nødt til at bruge modermælkserstatning, den gør det også uigennemskueligt.

Hun synes, det er svært at finde information om de forskellige typer produkter. Loven sætter nemlig meget snævre grænser for, hvad producenterne må oplyse om modermælkserstatningerne, fordi undersøgelser viser, at forbrugerne bliver påvirket af informationerne på produkterne, hvilket kan føre til en tidlig introduktion til disse produkter og dermed at kvinder ammer mindre.

Derfor må produktet ikke være forsynet med tekst eller billeder, der idealiserer brugen af produktet, og reklamer for modermælkserstatning er kun tilladt i videnskabelige publikationer og speciallitteratur rettet til sundhedspersonale.

”På hospitalet havde de valgt et mærke i modermælkserstatning. Men da jeg så kommer hjem, lægger jeg mærke til, at børnenes afføring har ændret sig, og at de har mavekneb,” siger Ulla Tornemand og tilføjer:

”Da sundhedsplejersken kommer forbi første gang, anbefaler hun, at jeg skal prøve et andet mærke, som er mere mildt mod maven. Mine tvillinger er fem uger for tidligt fødte, så hospitalet ved, at de ikke er helt udviklede endnu, og så vælger man alligevel et modermælkserstatningsmærke, som måske ikke er mildt mod maven.”

 


Tagget med EU, Forbrug, Sundhed