Der kan være noget om snakken, når tidligere næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, Ulla Tornemand, harcelerer over lovgivning, der forbyder tilbud på modermælkserstatning, siger tre politiske sundhedsordførere.

Foodculture.dk fortalte 17. maj historien om Ulla Tornemand, der hver måned bruger 1.500 kroner på modermælkserstatning til sine tvillinger, og som mener, at det er et forældet kvindesyn, der ligger til grund for loven bag, der trådte i kraft i 1993.

”Jeg synes, der sker en skævvridning, når man ikke må sætte modermælkserstatning på tilbud, som man må med andre produkter. Jeg synes, at hele præmissen i den her lovgivning er, at mødre kan lokkes til at droppe amningen, og at kvinder er irrationelle og styret af deres følelser. Man er derfor nødt til at lovgive sig ud af det, fordi kvinder ikke kan finde ud af at træffe de gode valg for sig selv og for deres børn,” forklarede hun til foodculture.dk i artiklen.

Ulla Tornemand mener også, at det er svært at få information om, hvilke kvaliteter de forskellige modermælkserstatningsprodukter har. Producenterne må nemlig ikke markedsføre eller anprise deres produkter.

LÆS OGSÅ Feminist: Lov om modermælkserstatning er udtryk for forældet kvindesyn

S: Vil gerne revurdere lovgivningen, men det skal ske sagligt

Man skal ikke bevare, bare for at bevare, man skal hele tiden forholde sig kritisk til, om der er noget der bør være anderledes.

Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne

Sundhedsordfører for Socialdemokraterne, Flemming Møller Mortensen, er enig i, at kvinder i dag er særdeles oplyste, når det kommer til amning.

”Jeg tror, vi har en høj faglighed blandt jordemødre og sundhedsplejersker, og de fortæller nye mødre, hvor godt det er at amme, ikke blot i forhold til at få et godt immunforsvar, men også i forhold til at få den nære kontakt mor og barn imellem. Det kan godt være, det her er et for gammeldags syn på modermælkserstatning. Det virker umiddelbart ikke, som om det er noget, der er tænkt ind i en nutid. Vi har den udfordring, at vores prisniveau i detailhandlen ligger for højt i mange sammenhænge sammenlignet med andre lande, og vi skal have en højere konkurrence,” siger han.

Han er ikke afvisende for tanken om at tage loven op til en revurdering.

”Man skal ikke bevare, bare for at bevare, man skal hele tiden forholde sig kritisk til, om der er noget der bør være anderledes, men jeg vil ikke gå på kompromis i forhold til, at det her skal være et område, der er præget af en meget saglig information. Jeg ser en stor fare i, hvis man kan få lov til at anprise produkter for nogle kvaliteter, der kan misforstås,” forklarer han.

LA: Danske kvinder kan sagtens vælge selv

Sundhedsordfører for Liberal Alliance, May-Britt Kattrup har ligeledes fuld tillid til, at danske kvinder selv er i stand til at vælge, hvad der er bedst for dem.

”Jeg mener ikke, det er noget, der bør reguleres. Voksne fornuftige kvinder kan godt selv afgøre det her. Netop i Danmark er vi så oplyste, at vi godt ved, at amning er det bedste, og hvis nogen af en eller anden årsag vælger noget andet, så er det et oplyst og bevidst valg,” erklærer hun.

May-Britt Kattrup mener også, at der skal være plads til, at producenterne må oplyse om deres produkts kvaliteter.

”Jeg synes, at hvis producenterne ønsker at deklarere deres produkter, så er min umiddelbare holdning, at så skal de have lov til det,” siger hun.

AL: Loven er forældet

Køberne må ikke tro, at det er sundere, for det er stadig godtgjort, at modermælk er det sundeste.

Liselott Blixt, Dansk Folkeparti

Sundhedsordfører for Alternativet, Carolina Magdalene Maier, mener tilsvarende, at man må stole på, at de danske kvinder vælger, hvordan de vil ernære deres børn, i forhold til hvad der giver værdimæssigt mening for dem, og ikke fordi modermælkserstatning bliver sat ned i pris.

”Jeg synes umiddelbart, at det virker en lille smule gammeldags, at vi har sådan en lovgivning. Man skal ikke regulere alt for meget her i verden. Hvis der findes mærkelig lovgivning rundt omkring, så lad os bare få ryddet op i det, der måske ikke mere har relevans,” siger hun.

Carolina Magdalene Maier mener, at modermælkserstatning passende kan gå ind under den samme lovgivning som andre fødevarer.

”Jeg kan ikke lige se, hvorfor modermælkserstatning skal være så meget anderledes. Det har givetvis nogle historiske rødder, at det er, som det er, men det ville være fint at kaste et fornyet blik på, om den lovgivning ikke skulle ophæves, så den går ind under samme lovgivning som fødevarer i det hele taget,” erklærer hun.

LÆS OGSÅ Uden den rigtige mad og drikke, dur hjernen ikke

DF: Prisen betyder ikke noget

Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti Liselott Blixt understreger at hun går ind for, at man ammer mest muligt, men hun tror ikke på, at prisen er en faktor, når kvinder vælger, om de vil amme eller bruge modermælkserstatning.

”Jeg har ikke tænkt over tidligere, at der rent faktisk findes en lov, der gør, at man ikke må prissætte modermælkserstatning på en anden måde, så jeg synes, det er interessant, og noget jeg gerne vil kigge på,” erklærer hun

Liselott Blixt vil også gerne se på, hvilken slags information mælkeerstatningsproducenterne skal have lov til at videregive om deres produkter. Men lovprisninger bør ikke være en del af informationen.

”Køberne må ikke tro, at det er sundere, for det er stadig godtgjort, at modermælk er det sundeste,” forklarer hun.

Foodculture.dk forsøgte at få en udtalelse fra Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) samt fra Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann og fødevareordfører Erling Bonnesen, men ingen af dem har ønsket at medvirke.

 


Tagget med EU, Forbrug, Sundhed