Floder fyldt af 10.000 tons gamle svin, der hurtigt skulle ekspederes væk, inden myndighederne fandt det rådne kød. Chicken Nuggets lavet af kylling, der har ædt antibiotika til den helt store yen-seddel. Æg lavet af alt andet end æg. Mælk fyldt med sundhedsskadeligt melamin. Svinekød inficeret med bakterier, der får kødet til at lyse i mørket.

Appetitligt? Det synes kineserne heller ikke.

Listen af fødevareskandaler i Kina er lang, og den manglende fødevaresikkerhed i Kina er gået ud over tilliden til de kinesiske fødevareproducenter. Grundlæggende fordi kineserne ikke stoler på myndighedernes evne til at gå dem efter i sømmene.

Danmark eksporterer knowhow og sikre fødevarer

Det er en af årsagerne til, at danske virksomheder – udover at sælge danske fødevaresikre produkter i Kina – også eksporterer knowhow om en sikker fødevareproduktion, og viden om, hvordan de kinesiske myndigheder og fødevareproducenter kan arbejde målrettet på at forbedre fødevaresikkerheden og sporbarheden af fødevarerne.

”Vi saver jo den gren over, vi selv sidder på,” siger Thise Mejeris direktør, Poul Pedersen om det, at danske virksomheder eksporterer på en brist i et andet marked.

Poul Pedersen henviser til, er, at der blandt andet med dansk indblanding, om 10-30 år måske, måske ikke, er en væsentligt forbedret fødevaresikkerhed og mere tillid til myndighederne i Kina.

Kinesiske myndigheder arbejder på bedre fødevaresikkerhed

Sideløbende med en kraftig stigning i kinesiske forbrugeres økologiske købevillighed, har de kinesiske myndigheder også fået øjnene op for landets egne problemer med fødevaresikkerhed. Der er derfor søsat en række indsatser for at komme fødevareskandalerne til livs og genvinde forbrugernes tillid.

Det kan få konsekvenser for Danmarks kinesiske eksporteventyr, der lige nu lukrerer på de fejl og mangler, der er i den kinesiske fødevareproduktion.

Mælkeskandale er motor for efterspørgsel på dansk mælkepulver

Mælkeskandalen i Kina i 2008 dræbte mindst seks børn, og gjorde over 300.000 syge. Mælkepulveret var tilsat melamin, som eller bruges i plastik, lim og gødning, og gav kineserne en så stor forskrækkelse, at kinesiske turister verden over, begyndte at hamstre mælkepulver med hjem. En skandale, der utvivlsomt har været med til at fordre stor interesse for udenlandske og økologiske mælkeprodukter.

Lige nu eksporterer Thise Mejeri UHT-mælk, steriliseret bananmælk og andre produkter igennem et hollandsk datterselskab til Kina, . Produkter som ikke findes på det danske marked.

For Poul Pedersen er det ikke en stor drøm at sende UHT-mælk til Kina. Det er ”en måde at få penge hjem til landmændene i Danmark”.

Thise vil bide sig fast med særegne produkter

Den langtidsholdbare mælk og de andre produkter fra Thise, der bliver solgt i Kina, er med andre ord en genvej til at tjene penge og få en plads på markedet, så også mejeristens hjerteblod kan komme til Kina, nemlig osten.

”Min drøm er, at når kineserne selv får styr på det, har vi nået at bide os fast med vesterhavsosten, og så behøver vi slet ikke sælge UHT-mælk længere,” siger Poul Pedersen.

Han håber, ligesom andre danske virksomheder, at den kinesiske madkultur vil åbne sig og byde nye madvaner velkomne, som morgenmad med mælk, der vil give mulighed for eksport af havregryn, og hele konceptet om brød, der vil give afsætning for ost - noget som indtil videre lader vente på sig.

Friland vil gerne have flere nyrer til mange kinesere

Friland er det største økologiske svineslagteri i verden, og det eneste økologiske svineslagetri, der har lov til at importere økologisk svinekød til Kina. Selvom det endnu ikke er store mængder af svinekød, Friland afsætter i de kinesiske supermarkeder, er virksomheden godt tilfreds med salget indtil videre.

Henrik Biilmann, der er direktør i Friland, anerkender, at det kan gå hen og blive en udfordring for de danske eksportører, hvis Kina en dag bliver tilstrækkeligt fødevaresikkert til, at kineserne igen vil foretrække nationale produkter i stedet for den dyre import.

Mange kinesere skal holde liv i eksporten

Derfor er det for Henrik Biilmann helt afgørende, at forbruget af kød i Kina er stærkt stigende som resultat af en voksende middelklasse.  Og så er der rigtig mange mennesker i Kina, hvor svinekødet har en særlig plads. Kineserne fortærer allerede 50 millioner ton svin om året - eller ca. halvdelen af alle verdens grise.

”Grunden til, at Kina er interessant for os, er, at der er et meget stort forbrug af svinekød pr. indbygger, og hvis vi kan komme i gang med produkter, som ikke er relevante hos danskerne, som tæer og nyrer, er der store gevinster at hente.”

Landbrug & Fødevarer: Der er også knowhow at sælge, hvis Kina kommer efter fødevaresikkerheden

Det kan virke paradoksalt, at en organisation som Landbrug & Fødevarer både satser stort på at få de danske fødevare-virksomheder ind på det kinesiske marked, og samtidig bidrager med knowhow om, hvordan man laver en sikker fødevareproduktion.

Men de to ting behøver ikke at være modsætninger, mener Jan Laustsen, direktør i handel, marked og ernæring hos Landbrug & Fødevarer:

”Det er en diskussion, vi har haft i mange år, og jeg ser ikke nogen modsætninger mellem at eksportere fødevarer og knowhow. Vores evner til at producere fødevaresikkert er en lige så vigtig eksportvare som alt muligt andet,” siger han og understreger, at det i hans optik kan vise sig at være gavnligt for eksporten.

”Når vi går ind og samarbejder med kinesiske myndigheder om at skabe mere fødevaresikkerhed, skaber vi nogle varige relationer og et langsigtet samarbejde, i stedet forat Kina udelukkende er vores kunder. Hvis Kina køber ind på den måde, vi i Danmark lægger vægt på fødevaresikkerhed, kan vi også forvente, at der kommer endnu mere interesse for vores viden. Og selvom kineserne kommer efter det med fødevaresikkerhed, er det blot en af de danske spidskompetencer, og jeg forventer, at vi også derefter vil have en masse ny viden at bidrage med.”

Kinesiske øko-producenter har hårde vilkår

Den voksende bekymring for fødevaresikkerhed og kvalitet i Kina har også fået detailhandlen til at råbe vagt i gevær, og de stiller derfor højere og højere krav til producenterne.

Eftersom mange af de økologiske producenter i Kina er små, gør de forhøjede krav dem ude af stand til at levere til supermarkederne. Samtidig vil supermarkederne gerne opkøbe store mængder, hvilket de små producenter heller ikke kan levere. Her har de større udenlandske og veletablerede økologiske fødevareproducenter- og virksomheder et bedre udgangspunkt.

Mange kinesiske fødevarer får aldrig certificering

Certificeringsprocesserne i Kina er ofte for langtrukne, rigide og dyre til, at de økologiske producenter kan få certificeret deres produkter, og dermed sælge dem til en mere favorabel pris. Statistikker anslår, at så lidt som 15 pct. af de økologiske fødevarer, der produceres i Kina, bliver solgt som økologiske.

15 pct. er også den andel af økologiske produkter, der blev fundet falske under en inspektion i 2013, hvilket igen har næret mistilliden til den kinesiske økologi.

Læs fakta i rapporten fra Udenrigsministeriet

Et fødevaresikkert Kina er ikke lige om hjørnet

Landbrugsministeriet i Kina lagde allerede i 2001 strategisk an til at udvikle forureningsfri fødevarer og økologi. En række fødevareskandaler senere er der stadig udfordringer, men efter sigende arbejder regeringenmålrettet på at forbedre de produktions og certificeringsudfordringer, der er i landet.

Læs mere i rapporten om det kinesiske økologiske marked.

Det sker dog ikke lige foreløbigt, at det bliver irrelevant at promovere danske mælk og kød på fødevaresikkerheden. Det mener blandt andet Michelle Zhang sælger for danske Ess Foods i Shanghai.

"Hvis det kommer til at ske, så vil det tage meget lang tid. Det økologiske landbrug i Kina er bagefter på flere områder og ikke nær så effektivt, så der vil ikke være gode muligheder for, at de kinesiske økologer vil kunne matche de danske fuldstændig."