Åbn køleskabet, før du skriver indkøbssedlen. Det lyder banalt, men det er det enkelte skridt, der flytter mest på et madbudget for familien. Den halve pose gulerødder, resten af fløden og de tre æg i lågen er allerede betalt, og de er udgangspunktet for ugens første aftensmad, hvis du lader dem være det.
Et stramt madbudget behøver ikke betyde kedelig mad eller færre grøntsager. Det handler mest om rækkefølge: først det, du har, så en plan, så indkøb. Resten er vaner, der gør det lettere at holde fast uge efter uge.
Start med en lagerstatus
Brug fem minutter søndag eller den dag, du normalt handler stort ind. Gå køleskab, fryser og skabe igennem, og skriv ned, hvad der skal bruges snart, og hvad der kan danne grundlag for et måltid.
- Køleskabet: Grøntsager, mejeriprodukter og rester, der nærmer sig sidste salgsdato, skal i brug først.
- Fryseren: Kød, fisk, brød og tidligere dobbeltportioner. Mange familier har en hel uges aftensmad liggende, de har glemt.
- Skabet: Pasta, ris, linser, dåsetomater, bouillon og krydderier er grundlaget for billige hverdagsretter.
Lagerstatussen gør to ting. Den forhindrer, at du køber noget, du allerede har, og den mindsker madspild, fordi det, der ellers ville ende i skraldespanden, kommer på tallerkenen. Madspild koster penge, uden at det nogensinde står på en bon, og vi har tidligere skrevet om, hvordan man arbejder mod madspild i større skala.
Madplanen: fem retter er nok
En madplan behøver ikke dække alle syv dage. Planlæg fem aftensmåltider, og lad de sidste to dage være til rester, en omelet eller det, der lige passer. Så er der plads til, at planerne ændrer sig, uden at maden går til spilde.
Byg ugen op, så retterne deler råvarer. Køber du et stort hvidkål, kan det blive til coleslaw mandag, kålsuppe onsdag og stegt kål med pølser fredag. En pakke hakket oksekød kan deles i en kødsovs og en chili med bønner, hvor bønnerne strækker kødet. Retterne føles forskellige, men indkøbslisten bliver kortere.
Lad børnene vælge én ret om ugen. Det giver mindre brok ved bordet og øger chancen for, at maden bliver spist og ikke skrabet ned i skraldespanden.
Eksempel på en uge i november
- Mandag: Ovnbagte rodfrugter med kylling og en hurtig yoghurtdressing.
- Tirsdag: Kødsovs med pasta. Lav dobbelt portion, og frys halvdelen.
- Onsdag: Porre- og kartoffelsuppe med brød fra fryseren.
- Torsdag: Linsegryde med kål og ris.
- Fredag: Hjemmelavet pizza med det, der er tilbage af grøntsager og ost.
- Lørdag og søndag: Rester, æggeretter eller en ret fra fryseren.
Lad sæsonen bestemme grøntsagerne
Danske sæsonvarer er som regel billigere, fordi der er mange af dem, og de har ikke rejst langt. I efterårs- og vintermånederne er det kål i alle afskygninger, gulerødder, pastinak, persillerod, rødbeder, selleri, porrer, kartofler, løg, græskar og æbler. Det er robuste grøntsager, som holder sig længe i køleskabet eller et køligt sted, og som tåler at blive brugt i flere retter i løbet af ugen.
Skriv ikke “broccoli” på listen, hvis du bare mener “en grøn grøntsag”. Skriv “grønt efter pris”, og vælg i butikken det, der er i sæson. Frosne grøntsager er et godt alternativ uden for sæsonen, og de giver ingen spild, fordi du kun tager det, du skal bruge.
Færre indkøbsture, færre impulskøb
Hver gang du går i supermarkedet, kommer der ting med hjem, som ikke stod på listen. Det er ikke en karakterbrist, men sådan butikker er indrettet. Den mest effektive modvægt er at handle sjældnere.
- Lav ét stort indkøb om ugen ud fra madplanen, og suppler højst én gang med mælk, brød og frugt.
- Hold dig til listen, og sæt et loft over, hvor mange ting uden for listen der må komme med.
- Handl ikke sulten, og lad gerne børnene blive hjemme ved den store tur.
- Sammenlign kilopris frem for pakkepris, særligt ved tilbud på store pakninger.
Mange butikker har også netbutik med afhentning eller levering. Det kan begrænse impulskøbene, fordi du ikke går forbi slikreolen, men hold øje med eventuelle gebyrer.
Dobbeltportioner giver nem aftensmad senere
Gryderetter, supper, kødsovs, frikadeller og boller i karry bliver ikke dyrere eller mere besværlige at lave i dobbelt mængde. Frys den ekstra portion i bokse, der passer til én aftensmad, og skriv dato og indhold på låget.
Fryseren er det, der redder budgettet på de travle dage, hvor takeaway ellers frister. Når der står en færdig gryderet klar, er det hurtigere at tø den op end at bestille mad, og det er det, der gør forskellen over en hel måned.
Måltidskasse og takeaway: regn i portioner
De fleste familier supplerer egen madlavning med takeaway en gang imellem, og nogle bruger måltidskasser i travle perioder. Begge dele kan have en plads i budgettet, men de skal sammenlignes på samme måde som dine egne indkøb: pris pr. portion.
| Løsning | Pris pr. portion | Planlægning | Madspild |
|---|---|---|---|
| Egen madplan og storindkøb | Lavest, især med sæsonvarer og rester | Kræver tid hver uge | Lavt, hvis køleskabet tjekkes først |
| Måltidskasse | Ofte højere end egne indkøb, men lavere end takeaway | Klaret for dig | Lavt, fordi råvarerne er afmålt |
| Takeaway | Ofte højest, især for en hel familie | Ingen | Varierer med portionsstørrelser |
Måltidskassen kan være et fornuftigt kompromis de uger, hvor overskuddet til planlægning mangler, fordi den fjerner både madplanen og impulskøbene. Prisen for hele kassen siger dog ikke meget i sig selv, da kasserne varierer i antal retter og personer. På SparPenge.dk sammenlignes måltidskasser derfor på prisen pr. portion frem for prisen for hele kassen, og det tal kan du holde op mod det, en hjemmelavet ret koster dig, når du regner indkøbsbonen om til portioner.
Takeaway er sjældent billigt for en familie på fire eller fem, men det behøver ikke være forbudt. Læg det ind i budgettet som en planlagt fredagsaften en gang om måneden i stedet for som nødløsning, når køleskabet er tomt. Så bliver det en hyggestund og ikke en udgift, der kommer bag på dig.
Følg med i, hvad maden faktisk koster
Gem bonerne i en måned, eller tjek kontoudtoget for indkøb til mad. Mange bliver overraskede over, hvor mange små ture der løber op. Når du kender tallet, kan du sætte et realistisk ugebudget og se, om madplanen virker.
Det gode ved en fast rutine er, at den bliver lettere for hver uge. Efter en måneds tid ved du, hvilke retter familien spiser glad, hvad der altid bliver tilovers, og hvor meget pasta der egentlig går på en uge. Så kan indkøbssedlen næsten skrive sig selv, og køleskabet tømmes, før det fyldes igen.